Poul Kofod, direktør I Funkhauser Film, skriver mindeord om Leif Schiller:
12-11-2007Min partner, livslange ven, bror i sjælen, århundredets mesterfotograf er, som han selv ville have sagt det, ”smuttet”. Det er totalt uvirkeligt, og man forventer hele tiden, at han kommer ind af døren, i hans altid gode humør, fyldt af nye ideer og planer. Men nej, pludselig var det slut, selvom Leifi havde lovet os at blive over 100 år.
Efter udstået læretid hos Poul Ellegård Frederiksen blev Leifi først faglærer på fotografernes tekniske skole og i 1967 blev han selvstændig med studie i Kattesundet.
Hans tilkyntning til Ellegård blev min skæbne, for en dag kom han netop ind af døren i sit altid smittende humør og fortalte om alle sine planer. En ansættelse og et livslangt venskab var etableret. Jeg følte mig ikke særlig klar til at arbejde for denne ”fotograf komet”, med store studier, hvor de ”kørte på løbehjul fra atelieret til mørkekammeret”. Men - det fortæller en del om Leifi, der så skjulte talenter og muligheder i “alle os tumber”, som han gennem de mere end 40 år han var aktiv, har fået det allerbedste ud af. Leifi er nok den mester, der på rådhuset har “hentet flest medaljer” og fået flest håndtryk af Dronningen. Vi er rigtigt mange, både fotografer, modeller og venner, der skylder ham alt. For nogle, også vores evner som tapetserere. I Studiestræde-årene var Leifi “Modeugens” officielle fotograf, og der blev ofte, op til en modeuge, produceret flere hundrede store fotostater, som også skulle klæbes op. Leifi var ikke for fin til noget, så der blev arbejdet i døgndrift, og der var glat på gulvet af klister. Men han sørgede for, at vi alle havde det super sjovt. Leifi lærte mange modefolk at kende, og det bragte ham til New York, som han fuldstændig forelskede sig i.
Studiet i Big Apple blev etableret og snart havde Leifi store kunder som Macy’ s og Bloomingdales. Han vandt hurtigt “Cover of the month” for en magasinforside. “Leif, we love your soft focus”, skrev dommerne, (billedet var totalt uskarpt) og han dannede en ny trend. Ja, ja, de kunne jo ikke vide at jeg intet kan se uden mine briller, klukkede Leifi, der altid underspillede sit talent.
Leifi havde nogle rigtigt spændende år i New York, men på hans spadseretur fra lejligheden i 14th gade til studiet på 5th Ave. så han dagligt så mange skæbner, som han ikke kunne gøre noget ved, så han besluttede at vende næsen hjem.
Nu blev adressen Nannasgade, med tæt ved hundrede medarbejdere, eget colorlab, filmproduktionsselskab og nye partnere.
Ved årtusindeskiftet, blev Leifi af hele fotografbranchen udnævnt til Århundredets Mesterfotograf for sine fremragende fotos. Tiden suser afsted og 20 år efter
New York er Leifi dybt socialt engageret, som formand og ildsjæl for Nørrebro foreningen “Indsigt og Fremsyn”. Nu er det ikke bare venner og medarbejdere Leif bekymrer sig om, men også integrationen af alle Nørrebros indvandrerbørn. Sammen med børnene har Leifi skabt verdens største udendørs galleri i Hamletsgade. Det er uvirkeligt, men desværre sandt. En stort menneske og en kær ven har forladt os.