Farvel til leverpostejs-approach!!!

Er du frisk i krydderen fra morgenstunden? Sådan lød et af spørgsmålene op til uge 22, der var såkaldt erhvervsuge i København. Blandt arrangementerne var et større Brunchsymposioum i Schiller-huset, hvorfra netop United-Creatives udspringer, og her skulle deltagerne blandt andet give bud på, hvordan København bedst muligt fastholder og udvikler en profil som kreativ by

Efter diverse oplæg og en opvarmningsøvelse kaldet ”braindump” gav deltagerne i brunchsymposiet i Schiller-Huset deres bud på de bedste og værste ting ved Københavns kommune. Et af hovedbudskaberne var et ønske om af afbureaukratisering, der kan sikre, at det går hurtigere fra tanke og til handling end i dag. Og i øvrigt et farvel til konsensus, selvfedme og det, der blev kaldt leverpostejs-approach.

Konsulentvirksomheden Workz, der i øvrigt faciliterede workshoppen, giver her i en foreløbig afrundende kommentar et glimrende indtryk af, hvad mødet bragte af nyt på banen. Der er tale om Workz’ egne observationer og kommentarer, hvorfor der altså et tale om et partsindlæg snarere end en egentlig opsamling af deltagernes input. Vi giver ordet til Workz, der bl.a. selv stiller spørgsmålene og samtidig giver svarene:

Var deltagerne repræsentative for den kreative klasse?

KEC’s formål med symposiet var at bringe den kreative klasse sammen. KEC ønskede at få nogle bud på, hvorledes

hovedstaden kan blive et bedre hjem for de kreative. I Richard Florida’s forstand er den kreative klasse alle de, der lever af at bruge hjernen til at skabe nyt, og den inkluderer således også vidensarbejdere som ingeniører, bioteknikere, programmører osv.

Der blev gjort en vis indsats for at få nogle af disse til at deltage, men som det fremgår af tilmeldingslisten, lykkedes det ikke. Deltagerne var snarere repræsentanter for de kreative erhverv, som er et langt mere snævert begreb. Det betød, at diskussionen i høj grad kom til at dreje sig om vilkårene for kunst, design osv.

Deltagerkredsen var også domineret af repræsentanter for kreative organisationer snarere end egentligt erhvervsdrivende, hvilket også prægede diskussionen. Man kan således rejse spørgsmålet, om opdragsgiver og deltagernes forventninger blev afstemt, og om symposiets formål blev opfyldt.

Det gode liv eller det gode erhvervsliv?

Et delmål med symposiet var at undersøge, hvilke livsvilkår den kreative klasse ønsker. I praksis kom snakken dog til at handle mest om vilkårene for de kreative virksomheder og erhvervsdrivende – altså om den arbejdsmæssige del af livet.

Det kan på den ene side skyldes, at det var KEC og Væksthus Hovedstadsregionen, der inviterede til arrangement, og på den anden side var det en konsekvens af deltagersammensætningen.

Diskussionen gav megen inspiration og gode ideer, men opfyldte ikke det delmål, der handlede om det gode liv. Den gav således kun et begrænset bidrag til den mere almene udvikling af hovedstaden som et attraktivt sted at bo og arbejde i for hele den kreative klasse.

Stort behov for professionalisering af flere kreative erhverv

Et gennemgående tema i symposiet var behovet for professionalisering af de kreative erhverv. Det blev klart, at deltagerne ser en stigende grad af kommercialisering af kulturområdet, og at man ønsker at ruste sig til denne, men savner viden, erfaring, værktøjer og støtte. Adskillige rapporter har påpeget, at manglende professionalisering af iværksætteri, ledelse, forretningsudvikling og internationalisering af eksempelvis design, film, musik og computerspil er et problem, hvilket klart blev bekræftet på symposiet. Det forekommer klart, at der er brug for en målrettet indsats, der indebærer en forståelse for de kreative erhvervs specielle behov og muligheder, - et indlysende indsatsområde for KEC og Væksthuset.

Kommunen kan spille en væsentlig rolle

Kommunen, Væksthus Hovedstadsregionen og KEC er centralt placerede aktører i udviklingen af de kreative erhverv. Som offentlige spillere har de interesse i både det kulturelle og det kommercielle, og de har således mulighed for at agere som medierende og faciliterende faktorer. KEC har begrænsede midler og handlemuligheder, men sidder i en vigtig position som bindeled mellem politikere, virksomheder og institutioner. KEC kan således være en central initiativtager til og formidler af tværgående initiativer og netværk. Med den rette indsats kan KEC blive det sted, hvor de kreative erhverv søger og finder de tilbud, de har brug for til professionalisering, ekspansion og samarbejde, og det samme gælder for Væksthus Hovedstadsregionen på det regionale plan.

KEC skal have mulighed for at sætte handling bag ordene

Erhvervsuge 22 var rettet mod at synliggøre KEC som medspiller samt at samle input til, hvad KEC kan gøre for sine brugere. Der er kommet en masse input, men det er også blevet klart, at mange aktører er skeptiske over for KECs muligheder for at igangsætte konkrete og målrettede initiativer.  

Større initiativer skal godkendes i det politiske system, og i denne forbindelse kan KEC, som det ser ud nu, kun agere som rådgivere, der udformer strategioplæg til det politiske system. Der er derfor en stor risiko for, at relevante initiativer ikke bliver til noget eller kommer for sent, og det er derfor vigtigt, at der arbejdes på at gøre KEChandlekraftig og mere autonom. De kreative erhverv kan hjælpe med at få dette til at ske ved at lægge pres på det politiske system.

Synliggørelse og koordinering af tilbud

Der synes at være en klar uoverensstemmelse mellem det egentlige udbud af netværk, iværksætterhjælp, businessdating osv og de kreatives kendskab til dem. Mange af de ting, deltagerne efterlyste, findes allerede, men er tilsyneladende ikke tilstrækkeligt synlige eller koordinerede. Der er altså et behov for at skabe klarhed og synlighed, og her kan KEC spille en vigtig rolle som koordinator og ’one-stop-shopping’.

Der bør gøres noget for tværfagligheden

Hvis København fortsat satser på at blive fremtidens kreative hovedstad, skal der skabes koblinger på tværs af discipliner og på tværs af værdikæder. En professionalisering af de kreative erhverv kræver en klarere kobling til ledelseskompetencer, forretningsudvikling og professionel finansiering, og det er vores opfattelse, at en bevidst kobling mellem de kreative erhverv og de andre skabende kunne�den ene åbne op for nogle helt nye muligheder for København som kreativ by. Denne kobling kan med fordel ske i neutrale fora som KEC og Væksthuset. 

Samarbejdet er efter Workz’ mening blevet skadet af for mange velmente, men misforståede art-in-business initiativer, hvor kunsten er blevet set mere eller mindre som et underholdende, men ikke profitabelt bidrag til erhvervslivet. Der er brug for initiativer, hvor alles kompetencer og perspektiver tages alvorligt, således at der kan opbygges en gensidig respekt og søges nyskabelse i krydsfeltet mellem discipliner og forretningsområder. Behovet er stort, men de eksisterende løsninger er langt fra optimale.

Kan vi ikke finde på en anden betegnelse?

Ordet kreativ går igen gang på gang i denne afrapportering, men betegnelsen er uklar og tvetydig. Hvem er egentlig de kreative? Er mureren, der bygger en smuk portal, ikke kreativ? Eller programmøren, der skaber en genial algoritme?

Kreativitet er en menneskelig grundegenskab, der bør dyrkes og fremmes i alle discipliner og i alle mennesker, men begrebet synes at være blevet monopoliseret af en række brancher, og en af konsekvenserne er, at et symposium om den skabende hovedstad kun formår at samle et forholdsvis snævert udsnit af regionens mange skabende mennesker.